Politiken Bogfolk

Uge 2: De støvede bøgers overlevelse

January 15, 2016

I denne uge optager vi Bogfolk uden for huset. Vi er taget på bogbesøg i Vangsgaard Antikvariat i Fiolstræde i København til en snak om de brugte bøgers lidende univers.

Lige før jul var køen lang af grædende kunder, da stedet erklærede sig konkurs. Nu fortæller ildsjælen og grundlæggeren Søren Vangsgaard om, hvordan det legendariske antikvariat nu alligevel overlever, og om hvorfor vi stadig har brug for brugte bøger i den digitale tidsalder.

Christine Thiemer, der leder for Politikens Boghal, er nødtvunget blevet hevet ind blandt de gamle bøger for blandt andet at berette om den mest stjålne bog i New York.

Og så fortæller kulturredaktør Rune Lykkeberg begejstret om den amerikanske digter Jennifer L. Knox, som frit associerer over de nye sociale mediers kaos af information.

Vært: Jes Stein Pedersen

Gæster: Søren Vangsgaard, Christina Thiemer Grønborg og Rune Lykkeberg

Ugens litteraturpris-anmelder: Ditte Sommerlund

Redaktion: Jes Stein Pedersen, Hanne Budtz-Jørgensen, Katrine Hornstrup Yde