Politiken Bogfolk

Bogfolk uge 5: Dorte Nors, ’Forestillinger om Ana Ivan’ og hvide mænds skyld

February 5, 2016

I ugens Bogfolk, Politikens ugentlige podcast om litteratur, taler Jes Stein Pedersen med Lilian Munk Rösing om Dorte Nors nye roman ’Spejl, skulder, blink’, der er et regulært romanhit i USA.

Og så er der udkommet en filosofisk bog om en skurk, Den Store Hvide Mand fra Vesten, som er skyld i så megen elendighed: Racisme, kvindeundertrykkelse, krig, folkedrab – og slaveri. Men måske er det ikke den hvide mands skyld alligevel? Rune Lykkeberg fortæller om den schweizisk-isralelske psykolog og filosof, Carlo Strenger.

Mikkel Rosengaard voksenromandebuterer desuden med ’Forestillinger om Ana Ivan', som vækker akut læselyst hos vores anmelder. Vi fangede desuden Rosengaard tilfældigt i Boghallen til en spontansnak.

Og så bliver vi ikke mindst klogere på, hvad en lektor i matematik får ud af at læse Klaus Høecks litteraturprisnominerede systemdigtning.

Vært: Jes Stein Pedersen

Prislæser: Simon Kristensen

Gæster: Sophie Engberg Sonne, Rune Lykkeberg, Mikkel Rosengaard, Lilian Munk Rösing

Redaktion: Jes Stein Pedersen og Hanne Budtz Jørgensen