Politiken Bogfolk

Uge 7: Tegnede romaner

February 19, 2016

I denne uges vinterferieudgave af Politikens litteraturpodcast Bogfolk diskuterer Jes Stein Pedersen og to af avisens inkarnerede tegneseriefans, Kim Skotte og Søren Vinterberg, en litterær genre, som både boomer herhjemme og i den større verden: Den ’grafiske eller tegnede roman’, ’billedromanen’ eller – på mundret engelsk: ’the graphic novel’ . 

Få hele genrens historie, det internationale perspektiv og en indsigt i den danske opblomstring i disse år. 

Det er også i denne uge at Bogfolks yngste litteraturprisanmelder nogensinde er på banen. Bertram Budtz-Bjarn på 4 år har sammen med sin mormor læst Birgitte Krogsbølls prisnominerde bog ’Funkelgnister.’ Han er ikke ovenud begejstret og har allermest lyst til at rive bogen i stykker. 

Vært: Jes Stein Pedersen. Gæster: Kim Skotte og Søren Vinterberg. 

Litteraturprisanmelder: Bertram Budtz-Bjarnø og Caja Budtz-Jørgensen 

Redaktion: Jes Stein Pedersen og Hanne Budtz Jørgensen.