Uge 7: Politikens Litteraturpris: Kirsten Thorup

February 16, 2017

Kirsten Thorups roman 'Erindring om kærligheden' er et portræt af en kvinde, der ikke kan indfinde sig i det såkaldt normale liv. Det er en roman om det at være enlig mor, om det komplicerede mor-datter-forhold, om psykologiske mønstre, skæve eksistenser og samtidens bevægelser.

Og så er det en roman, som af litteraturredaktionen her på avisen, er blevet nomineret til Politikens litteraturpris på 200.000 kroner.

I denne uges Bogfolk kan du høre Jes Stein Pedersen i samtale med Kirsten Thorup om romanen 'Erindring om kærligheden', som hun også læser op fra.

Gæst: Kirsten Thorup

Vært: Jes Stein Pedersen

Redaktion: Jes Stein Pedersen, Hanne Budtz-Jørgensen, Silke Fensman og Mikkel Vuorela

 

 

00:0000:00

Uge 6: Politikens litteraturpris: Mich Vraa

February 10, 2017

Forfatteren Mich Vraa er med den roste slave-roman 'Haabet' blandt de syv nominerede til Politikens litteraturpris. I podcasten  Bogfolk kan du i denne uge høre Jes Stein Pedersen i samtale med forfatteren om dengang Danmark handlede med slaver og brugte dem til sukkerproduktion på De Vestindiske Øer.

Medvirkende: Mich Vraa

Vært: Jes Stein Pedersen

Redaktion: Jes Stein Pedersen, Hanne Budtz-Jørgensen, Silke Fensman 

00:0000:00

Uge 5: Politikens Litteraturpris: Christina Hesselholdt

February 2, 2017

Christina Hesselholdt er med sin biografiske roman om den gådefulde, amerikanske gadefotograf Vivian Maier blandt de syv nominerede til Politikens Litteraturpris 2016. Hør hende i denne uges Bogfolk, hvor Jes Stein Pedersen taler med forfatteren om fotografen og babysitteren Vivian Maier, om Kodak-girls, om kameraet som ledsager, om seksualitet og om Emily Dickinson, som også fylder en del i romanen 'Vivian'.

I studiet: Christina Hesselholdt

Vært: Jes Stein Pedersen

I redaktionen: Jes Stein Pedersen, Hanne Budtz-Jørgensen, Katrine Hornstrup Yde og Silke Fensman

00:0000:00

Uge 4: Politikens Litteraturpris: Olga Ravn

January 26, 2017

Forfatter Olga Ravn er med digtsamlingen 'Den hvide rose' blandt de syv nominerede til Politikens litteraturpris. I  Bogfolk kan du i denne uge høre Jes Stein Pedersen i samtale med forfatteren om både sygdom, død, maskiner, sproggitre, Shakespeare, roser, sorg, kærlighed og Donald Trump.

 

I studiet: Olga Ravn

Vært: Jes Stein Pedersen

I redaktionen: Jes Stein Pedersen, Hanne Budtz-Jørgensen, Katrine Hornstrup Yde og Silke Fensman

00:0000:00

Uge 3: Politikens Litteraturpris: Peter Laugesen

January 19, 2017

Forfatter Peter Laugesen er med digtsamlingen 'Brev til en maler' blandt de syv nominerede til Politikens litteraturpris. I Bogfolk kan du i denne uge høre Jes Stein Pedersen i samtale med forfatteren om både skrivemaskiner, jazzmusik, fravær af nærvær, elementært sprog, post-modernisme og meget mere.

I studiet: Peter Laugesen

Vært: Jes Stein Pedersen

I redaktionen: Jes Stein Pedersen, Hanne Budtz-Jørgensen, Katrine Hornstrup Yde og Silke Fensman

00:0000:00

Uge 2: Politikens Litteraturpris: Peder Frederik Jensen

January 12, 2017
Politikens litteraturpodcast Bogfolk giver dig i denne uge et forfatterinterview med Peder Frederik Jensen, som med romanen 'Vold' er blandt de syv nominerede til Politikens litteraturpris.
 
 
Forfatteren og freelance-skribenten Simon fra det autonome miljø i halvfemsernes København rejser fra Vesterbro til Vestafrika i romanen 'Vold'. Simon bevæger sig hvileløst ind i en smadret samtid præget af alle mulige former for vold, og i en intens rejseroman om både ofre og voldsmænd, skriver Peder Frederik Jensen på og om den vrede, der driver hans skrift. 
Romanen 'Vold' er blandt de syv værker, som af litteraturredaktionen her på avisen er blevet nomineret til Politikens litteraturpris på 200.000 kroner. Og i denne uges Bogfolk kan du høre Jes Stein Pedersen i samtale med Peder Frederik Jensen om bogen 'Vold', som han også læser op fra.
Blandt de øvrige nominerede til Politikens Litteraturpris er Kirsten Thorup for  ’Erindring om kærligheden’, Mich Vraa for ’Haabet’, Olga Ravns for ’Den hvide rose’, Peter Laugesen for ’Brev til en maler’, Merete Pryds Helle for 'Folkets skønhed' og Christina Hesselholdt for 'Vivian’
Frem til den 24. februar 2017, hvor det offentliggøres, hvilket værk, der har fået flest læserstemmer og dermed vinder prisen, vil vi i Bogfolk - Politikens ugentlige litteraturpodcast bringe forfatterinterviews med de nominerede forfattere.
 
Vært: Jes Stein Pedersen
Redaktion: Hanne Budtz-Jørgensen, Silke Fensman og Katrine Hornstrup Yde
Gæst: Mikkel Krause Frantzen og Peder Frederik Jensen
00:0000:00

Uge 1: Politikens Litteraturpris: Merete Pryds Helle

January 5, 2017
Politikens litteraturpodcast Bogfolk giver dig i denne uge et forfatterinterview med Merete Pryds Helle, som med romanen 'Folkets skønhed' er blandt de nominerede til Politikens flotte litteraturpris.
 
I Merete Pryds Helles roman 'Folkets skønhed' er folket langt fra skønt. Pigen Maries opvækst i et i et fattigt hjem på Langeland i 1930’erne og 40’erne skildres råt for usødet, og i denne uges Bogfolk har du mulighed for at høre forfatteren selv fortælle om romanen.
'Folkets skønhed' er nemlig blandt de syv værker, som af litteraturredaktionen her på avisen er blevet nomineret til Politikens flotte litteraturpris på 200.000 kroner. I denne uges Bogfolk kan du høre Jes Stein Pedersen i samtale med Merete Pryds Helle om 'Folkets skønhed', som hun også læser op fra.http://migration43test.pol-dev.jppol.net:8080/migrator/ws/publication/politiken/resource/binary/1028821
Blandt de øvrige nominerede til Politikens Litteraturpris er Kirsten Thorup for  ’Erindring om kærligheden’, Mich Vraa for ’Haabet’, Olga Ravns for ’Den hvide rose’, Peter Laugesen for ’Brev til en maler’, Peder Frederik Jensen for 'Vold' og Christina Hesselholdt for 'Vivian’ 
Frem til den 24. februar 2017, hvor det offentliggøres, hvilket værk, der har fået flest læserstemmer og som dermed vinder prisen, vil vi i Bogfolk - Politikens ugentlige litteraturpodcast bringe forfatterinterviews med de nominerede forfattere.
 
Gæst: Merete Pryds Helle
Vært: Jes Stein Pedersen
Redaktion: Hanne Budtz-Jørgensen, Silke Fensman og Katrine Hornstrup Yde
00:0000:00

Uge 49: Litterære vinterminder og særlige julefortællinger

December 15, 2016

Hvad er den bedste julehistorie? Hvilken bog skal du ønske dig til jul?

I årets sidste Bogfolk kan du høre tre af avisens litteraturkritikere dele ud af litterære vinterminder og eventyrlige julefortællinger. Til lyden af julepejsens knitren kommer vi blandt andet omkring Walter Benjamin, Proust, HC. Andersen og Dan Turell.

Til sidst i programmet åbner Jes Stein Pedersen op for en særlig julegave fyldt med farver. Jes har besøgt Politikens dygtige tegner Philip Ytournel til en snak om tegningernes sprog og tegnestreger.

Gæster: Lilian Munk Rösing, Bo Tao Michaëlis og Henrik Palle og Philip Ytournel

Redaktion: Jes Stein Pedersen, Hanne Budtz-Jørgensen, Katrine Yde og Silke Fensman

 

00:0000:00

Uge 49: Er der sket en demokratisering af poesien i år 2016?

December 8, 2016

Hvad er der sket med dansk poesi i år 2016? Oplever vi en demokratisering af poesien? Eller hvorfor er digte så populære i disse år? Det spørger Jes Stein Pedersen Politikens litteraturkritiker Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen om i denne uges Bogfolk. 

Det skal nemlig handle om poesien i år 2016 og særligt om den affekt, økopoesi og poetiske realisme, der ifølge Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen karakteriserer tidens danske samtidspoesi.

Vi kommer omkring danske lyrikere som Rolf Sparre Johansson, Anders Abildgaard, Maja Mittag, Olga Ravn, Jens Settergren, Lea Løppenthin, Morten Chemnitz og Andreas Pedersen.

Du kan desuden høre et interview med forfatterdebutant Andreas Pedersen, som også læser op af sin digtsamling ”Fryden". 

 

Medvirkende: Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen og Andreas Pedersen

Vært: Jes Stein Pedersen

I redaktionen: Jes Stein Pedersen, Silke Fensman, Hanne Budtz-Jørgensen og Katrine Hornstrup Yde.

00:0000:00

Uge 48: Hviderussisk nobelprisvinder er de tavse vidners forfatter

December 1, 2016
»Der sidder en lille dame i en latterlig hytte i Hviderusland, som lever af kartofler. Og så får hun Nobelprisen og 10.0000 kr. En aktivistagtig, stærk lille kvinde, der har kæmpet imod alle mulige tosser«. 
I Ugens Bogfolk fortæller Jes Stein Pedersen om den energiske og modige dokumentarist Svetlana Aleksijevitj, hvis sidste bog »Secondhand -tid« for nyligt er udkommet på dansk. 
 
Aleksijevitj var et ukendt navn herhjemme, da hun i 2015 fik Nobelprisen for sine dokumentariske værker om helt almindelige menneskers erfaringer med krig, mod og lidelse i den gamle Sovjetunion. 
Aleksijevitj skriver med øret, hun rejser rundt med sin båndoptager og indsamler menneskers beretninger, iagtagelser og minder og gør det til litteratur. En slags vidnesbyrdlitteratur, som hun selv kalder det. 

Vært: Jes Stein Pedersen 
 
I redaktionen: Jes Stein Pedersen, Silke Fensman, Katrine Hornstrup Yde og Hanne Budtz-Jørgensen. 

 

00:0000:00